Mottaker: | LUDVIG JOSEPHSON |
Datering: | 17. november 1879 |
Sted: | MÜNCHEN |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
![]() Faksimile |
Kære herr Josephson!
Allerede for længe siden skulde jeg have besvaret
Deres brev af 28. Sept:; men når sådant hidindtil ikke er sket, må det omflakkende rejseliv, jeg indtil nu for ganske nylig har ført, tjene mig til undskyldning.





![]() Faksimile |

Skulde De engang beslutte Dem til
på Deres theater at opføre «Kærlighedens komedie» i svensk oversættelse, så vil det være nødvendigt at vi iforvejen kommer overens om betingelserne. Uden honorar vil jeg ikke kunne give min tilladelse, da det er rimeligt at kgl: dram: teatern også ønsker med tiden at bringe dette stykke på scenen. Det samme gælder med hensyn til
«Brand» og «Kejser og Galilæer».
De rettigheder, som den nye svenske lovgivning, indrømmer os norske forfattere, agter jeg i fuld udstrækning at gøre brug af.



Som følge heraf vil jeg heller ikke kunne overlade Dem
de af mine stykker, som fru Stjernström for sin person har købt,
uden fornyet honorar. Mine fordringer skal jeg stille så læmpeligt som muligt; men jeg frafalder ikke den ret, som lovgivningen nu indrømmer mig.

![]() Faksimile |
Jeg håber at De ikke tager mig disse afslag ilde op, og at ikke derved skal ske noget afbræk i vort venskabelige forhold, og med dette håb og ønske tegner jeg mig
Deres hengivne
Henrik Ibsen.